Jobannonce: It-medarbejder til it-rejsehold i kriminalforsorgen på Midt-, Vest- eller Sydsjælland

Kriminalforsorgen

It-medarbejder til it-rejsehold i kriminalforsorgen på Midt-, Vest- eller Sydsjælland

Som it-medarbejder på it-rejseholdet vil du være en del af Center for IT og Digitaliserings (CID) it-service enhed, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration.

Du vil som udgangspunkt løse onsite supportopgaver i den sydvestlige del af Sjælland, men du vil kunne blive tildelt opgaver i de andre områder ved ferie, sygdom mv. Medarbejdere på it-rejseholdet kører som udgangspunkt ud fra egen bopæl, og der bliver stillet en tjenestebil til rådighed.