Jobannonce: Social- og sundhedsassistenter søges til dagvagt i tværfagligt rehabiliteringsteam

Lyngby-Taarbæk Kommune

Social- og sundhedsassistenter søges til dagvagt i tværfagligt rehabiliteringsteam

Kongens Lyngby

Er du nysgerrig på at arbejde med rehabiliterende sygepleje, så kan vi tilbyde dig en spændende stilling med gode muligheder for faglig udvikling i vores neurologiske team.

I teamet arbejdes der med døgnindlagte borgere, som pga. sygdom og funktionstab har behov for intensiv rehabilitering med henblik på at kunne mestre eget liv bedst muligt.

Vi tilbyder god og grundig introduktion, et højt fagligt miljø samt gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder FOA pakken.