Jobannonce: Butikschef til ENAMEL Copenhagen STUDIO

ENAMEL Copenhagen ApS

Butikschef til ENAMEL Copenhagen STUDIO

Frederiksberg C

Hos ENAMEL Copenhagen søger vi en passioneret butikschef til vores flagship store, ENAMEL Copenhagen Studio – et kreativt frirum, hvor du får stor frihed og ansvar for at løfte vores brand til nye højder.

Vi står overfor en spændende transformation af vores butik på Gammel Kongevej. Den skal være meget mere end en smykkebutik – et inspirerende univers, der overrasker, glæder og viser, hvem ENAMEL Copenhagen er.