Jobannonce: Sommerferiejob som køkkenassistent

Sommerferiejob som køkkenassistent
Vil du tjene ekstra penge i sommerferien og samtidig få en sjov og hyggelig arbejdsoplevelse?
Den Danske Sommerskole søger 1-2 køkkenassistenter, som skal hjælpe vores køkkenleder på vores Familiesommerskole på Svendborg Efterskole. Periode: 10.-20. juli 2025.
Vi søger dig, der er ferm i et køkken - du behøver ikke være uddannet, men gerne have en form for erfaring med storkøkkendrift.