Jobannonce: Kundeservicemedarbejder

HAVI Logistics ApS

Kundeservicemedarbejder

Vejle

Er du klar til en lærerig og spændende hverdag i en virksomhed fyldt med udviklingsmuligheder? Så er kundeservice hos HAVI det helt rigtige sted at være. Kundeservice hos HAVI er en central del af vores virksomhed, hvor vi hjælper både kunder og kolleger med at levere arbejde af højeste kvalitet.

I din dagligdag vil du arbejde tæt sammen med og lære fra dine 5 kollegaer i kundeservice. Du vil også være i tæt kontakt med indkøb og vores Key Account Manager i salg. I stillingen lærer du alt om at sætte kunderne i fokus og arbejde med en blanding af administration, optimering af systemer og serviceopgaver.