Jobannonce: Chef for nyetableret biogasselskab på Lolland-Falster

Danish Agro a.m.b.a.

Chef for nyetableret biogasselskab på Lolland-Falster

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et nyetableret selskab, der skaber værdi for de danske landmænd og bidrager massivt til den grønne omstilling?

Som chef for vores biogasprojekt vil du først og fremmest have rollen som projektleder, hvor du får det overordnede ansvar for projektering og idriftsættelse, herunder ledelse af medarbejdere efterhånden som projekter vokser. Derefter vil du påtage dig rollen som fabriksdirektør, hvor du vil have det overordnet ansvar for biogasanlægget med reference til selskabets bestyrelse.