Jobannonce: Bogholder med flair & motivation for lønadministration

Fonden VisitAarhus

Bogholder med flair & motivation for lønadministration

Aarhus C

Er du klar til at tage ansvar for den daglige bogholderi- og lønadministration i en dynamisk og professionel turismeorganisation? Og er du motiveret for at sikre kvaliteten i økonomiske data og rapportering?

Som bogholder i VisitAarhus får du en meget vigtig rolle. Din opgave er at sikre vores daglige bogholderi og lønadministration, så VisitAarhus fortsat kan være en professionel virksomhed med et solidt og stabilt økonomisk fundament. Du får en nøglerolle i at sikre kvaliteten i vores økonomiske data og i vores rapportering.