Jobannonce: Sagsbehandler eller teamkoordinator til Naturteamet

Esbjerg Kommune

Sagsbehandler eller teamkoordinator til Naturteamet

Esbjerg

Vi søger en ny kollega til Esbjerg Kommunes Naturteam, som kan være med til at skabe løsninger, der giver værdi for natur og mennesker.

I teamet administrerer vi myndighedsopgaver i naturbeskyttelsen for Esbjerg og Fanø Kommune. Vi tager vare på de to kommuners varierede natur, som omfatter alt mellem det flade landbrugsland, Vadehavet og Fanøs bølgende klitter.

De sager vi arbejder med, afspejler diversiteten i landskabet og vi arbejder med natur i relation til alt fra sommerhusområder, PtX-anlæg, fredninger, og naturgenopretning m.m.