Jobannonce: Ergoterapeut med lyst til tværfagligt samarbejde i Fredensborg Hjemmepleje

Fredensborg Kommune

Ergoterapeut med lyst til tværfagligt samarbejde i Fredensborg Hjemmepleje

Vi søger dig, der brænder for rehabilitering i borgers hjem.

Dine opgaver er at varetage rehabilitering efter §83a, når visitator vurderer borgeren har rehabiliteringspotentiale i forbindelse med anmodning om hjemmehjælp eller ved re-visitation. Du vil være tovholder på de enkelte forløb.

Ved nogle af forløbene varetager du hele processen fra målsætning til afslutning. I andre forløb laver du målsætning og plan med borgeren, som hjemmeplejens medarbejdere medvirker til at udføre, hvor du vil indtage en mere superviserende rolle.

Vi kan tilbyde god introduktion til arbejdsopgaverne af ergoterapeut i samme funktion samt stor selvstændighed i planlægningen og opgaveløsning.