Jobannonce: Socialpædagog til Rådgivningshusets støtteteam

Frederikssund Kommune

Socialpædagog til Rådgivningshusets støtteteam

Frederikssund

Rådgivningshuset er den sociale indgang for borgere over 30 år med fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger, som har brug for lettere støtteindsatser i form af støttende samtaler, misbrugsbehandling, mentorforløb, ophold på herberg/krisecenter og lign. Der ydes samtidig vejledning om alt lige fra støttebehov, økonomi, manglende bolig via vores Åbne Rådgivning.

Du vil indgå i støtteteamet, som i dag består af 7 kolleger. Støtteteamet yder støtte via både individuelle og gruppeforløb. Vi lægger vægt på udnyttelse af husets fælles kompetencer. Støtteteamet arbejder derfor selvstændigt med fordeling af opgaver og anvendelse af støttemetoder.