Jobannonce: Pædagoger til Læringshusets dagtilbud – vær med til at skabe nysgerrighed, leg og engagement for børnene

Høje-Taastrup Kommune

Pædagoger til Læringshusets dagtilbud – vær med til at skabe nysgerrighed, leg og engagement for børnene

Hedehusene

Har du lyst til at arbejde i et innovativt dagtilbud på 0-6-årsområdet? Og som er placeret i en helt ny bydel Nærheden med en nytænkende og inspirerende indretning? Så søg et job i Læringshusets stadig nye dagtilbud.

Vi arbejder med projektbaseret læring og innovativ pædagogik på et helt nyt niveau. Det betyder, at vi arbejder med temaer i ca. 5 uger ad gangen, hvor børnene vil komme igennem fem forskellige værksteder i den tid. Når vi arbejder i disse projekter, gør vi det altid ud fra børnenes perspektiver.