Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Åhaven, fortrinsvis dagvagt

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Åhaven, fortrinsvis dagvagt

Trives du med at arbejde både i dagvagt og aftenvagt, er det lige dig vi har brug for. Vil du gerne arbejde på et lille plejehjem, hvor livskvalitet og et højt fagligt niveau går hånd i hånd, så er det dig vi søger som kollega.

Vi tilbyder pr. 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter en fast stilling på 37 timer pr. uge – (andet timetal kan aftales) med arbejde hver 3. weekend i dagvagt.

Plejehjemmet Åhaven har 28 boliger og er bygget som et Leve-Bo-Miljø fordelt på 3 afdelinger med fælles opholdsstue til den enkelte afdeling. Det betyder, at vi kan tilbyde beboerne både nærhed og et større fællesskab, noget som du skal være med til at skabe i dagligdagen.