Jobannonce: Daginstitution Lundegård søger souschef

Sankt Lukas Stiftelsen

Daginstitution Lundegård søger souschef

Hellerup

Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år? Har du lyst til at blive en del af en integreret daginstitution, hvor omsorg, nærhed og fællesskab er i højsædet, og hvor du skal medvirke til at give børnene en god start på livet?

Du bliver del af et team på ca. 17 dedikerede kolleger, der arbejder sammen på tværs af de to huse. Faglig viden, værdier og principper danner rammerne for opgaveløsningerne omkring børnegrupperne og samarbejdet med forældrene.

Vi bestræber os i fællesskab på at bevare et godt arbejdsmiljø og en god stemning, båret af et menneskesyn, hvor alle betragtes som værdifulde i arbejdet med at gøre en forskel for barnet og dets familie.