Jobannonce: Vil du være med til at sikre forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område?

Finanstilsynet

Vil du være med til at sikre forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område?

København K

Vi søger en jurist til Finanstilsynets Kontor for Forbrugerspørgsmål og Finansielle Formidlere.

Vi løser en lang række forskellige opgaver og du får mulighed for at prøve kræfter med at give tilladelse til de finansielle formidlere, investeringsrådgivere, forbrugslånsvirksomheder og ejendomskreditselskaber, og føre tilsyn med, at de finansielle virksomheder og de finansielle formidlere, m.fl. behandler deres kunder ordentligt.

Du får stor mulighed for at præge dit eget jobindhold afhængigt af dine kompetencer og kvalifikationer. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø.