Jobannonce: DEN FRI HESTEHAVESKOLE SØGER NY SKOLESEKRETÆR

Den Fri Hestehaveskole

DEN FRI HESTEHAVESKOLE SØGER NY SKOLESEKRETÆR

Galten

Vores dygtige skolesekretær gennem mange år har fået nyt, spændende arbejde, og derfor søger vi en skolesekretær på 32-37 timer med ansættelse pr. 1. marts 2024.

Hvis du ser dig selv som en administrativ blæksprutte med stort overblik, en der godt kan lide ansvar, frihed, fleksibilitet, mange bolde i luften og variation i hverdagen, så kunne det her job godt være et drømmejob.

Vi vil noget med børnene og stedet, og derfor leder vi efter en kollega, der kan se sig selv som en vigtig nøgleperson på en levende og dynamisk arbejdsplads.