Jobannonce: Cyber- og informationssikkerhedsmedarbejder

Erhvervsstyrelsen

Cyber- og informationssikkerhedsmedarbejder

København

Vil du være med til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Erhvervsstyrelsen? Har du lyst til at udvikle dig fagligt og personligt i en spændende hverdag, hvor fokus vil være på at vedligeholde og forbedre informationssikkerheden på tværs af styrelsen?

Du vil blive ansat i team it-service, der overordnet har ansvaret for at supportere, drifte og konstant udvikle Erhvervsstyrelsens it-infrastruktur. Du vil indgå i vores it-sikkerhedsteam, som består af tre medarbejdere og to studenter. It-sikkerhedsteamet har blandt andet ansvaret for den organisatoriske implementering og vedligeholdelse af gældende standarder, retningslinjer og politikker på området.