Jobannonce: Rytme- og Springinstruktører søges til børnehold

Bellinge If – Gymnastik

Rytme- og Springinstruktører søges til børnehold

Odense

Bellinge IF Gymnastik søger instruktører til vores kommende sæson. Vi søger instruktører, som har lyst til at lave spring og rytme med børn i aldersgruppen 6-12 år i hallen ved Kratholmskolen og salen på Ådalskolen i Bellinge.

Ådalskolen har igangsat et halbyggeri, hvor Bellinge IF Gymnastik har en del af de fremtidige haltider, hvilket forbedrer faciliteterne en hel del. Vi har i øvrigt godt og moderne udstyr og har midler til at indkøbe nyt, hvis der er behov for at erstatte gammelt udstyr.

Det er helt sikkert en fordel, hvis du er en erfaren springer, har instruktørerfaring og kurser med dig. Men har du lysten og mangler blot kurser eller erfaring, hører vi også gerne fra dig.