Jobannonce: Vi søger en ITSM-profil – bliv en del af Danmarks hemmelige forsvar

Forsvarets Efterretningstjeneste

Vi søger en ITSM-profil – bliv en del af Danmarks hemmelige forsvar

Dragør

Hos Forsvarets Efterretningstjeneste er det meste af det vi laver hemmeligt. Det er måske også derfor, du ikke har fået et indtryk af os som arbejdsplads. Men hvis du tror, at FE er for de specielt udvalgte, så skal du vide, at vi favner bredt i alder, kompetencer og køn.

”Det holder mig på tæerne, at det er så vigtigt, det vi laver. Dit arbejde kommer til at virke ude i den virkelige verden.” – Lars

Vi søger en kompetent, erfaren og pragmatisk kollega, som kan være med til at optimere vores ITSM-processer og som kan sikre forankringen af processerne i organisationen. Som vores nye kollega bliver du en del af et ITSM-team med højt kvalificerede kolleger, som vil udfordre dig og som du kan udfordre.