Jobannonce: Product owner til digital understøttelse af politiets udlændinge- og grænsekontrolopgaver

Rigspolitiet

Product owner til digital understøttelse af politiets udlændinge- og grænsekontrolopgaver

Glostrup

Drømmer du om at være med til at understøtte løsning af politiets kerneopgaver? Og vil du være det naturlige bindeled i drift og videreudvikling af politiets operative it-systemer? Så har vi jobbet til dig.

Som del af Rigspolitiets Center for Forretningsejerskaber skal du i tæt samarbejde med dine kolleger opbygge og sikre en robust forretningsdrevet drift og videreudvikling af politiets politifaglige it-systemer. Du vil blive knyttet til centerets faglige domæne for udlændinge- og grænsekontrolsystemer, som består af et fast og fagligt stærkt team af medarbejdere.