Jobannonce: Genopslag: Talent inden for administration og IT-systemer på uddannelsesområdet

Københavns Erhvervsakademi

Genopslag: Talent inden for administration og IT-systemer på uddannelsesområdet

Hellerup

KEAs efter- og videreuddannelsesområde er i vækst og søger en fuldtidsmedarbejder med administrativ profil og stor sans for detaljer. Du bliver studiekoordinator og får din daglige gang i studieadministrationen på KEA Kompetence (Københavns Erhvervsakademi).

Vi arbejder kontinuerligt på at sikre den bedst mulige administration og service til gavn for de studerende og vores uddannelser. Som en del af denne udvikling gennemfører vi en lang række udviklingsopgaver med fokus på at styrke vores interne processer og tager et nyt studieadministrativt system i brug i løbet af 2023. Hverdagen vil både byde på forandringer og på mange driftsopgaver inden for administration.