Jobannonce: Erfarne psykologer søges til udredning og behandling af børn og unge

Hejmdal Privathospital A/S

Erfarne psykologer søges til udredning og behandling af børn og unge

Viby J

Som psykolog hos os skal du kunne møde vores patienter med nysgerrighed, respekt og omsorg. Du vil være ansvarlig for diagnostiske vurderinger og behandlingsplanlægning, hvilket vil ske i naturligt samarbejde med det tværfaglige team bestående af psykologer, speciallæger og sygeplejersker.

Vi tror på, at vi i fællesskab og tværfagligt skaber de bedste resultater for vores patienter og deres familier, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.

Hejmdal Aarhus samarbejder med sundhedsforsikringer og modtager selvbetalende patienter samt løser VISO-opgaver for Socialstyrelsen. Vi udfører også undersøgelser med social- og tilknytningsmæssig kompleksitet i samarbejde med kommuner.