Jobannonce: Studentermedhjælper til Huseftersynsordningen

Sikkerhedsstyrelsen

Studentermedhjælper til Huseftersynsordningen

Esbjerg

Som en af vores studentermedhjælpere i huseftersynsordningen vil din primære opgave være at hjælpe de tekniske sagsbehandlere med at gennemføre administrative kontroller ved at gennemgå en række af de tilstandsrapporter, der udføres af bygningssagkyndige i forbindelse med ejendomshandler. Herudover skal du arbejde med andre administrative opgaver i ordningen for huseftersyn.

Vi ser gerne, at du har interesse i og viden om byggeri, både nyt og gammelt, og er ved at uddanne dig til fx bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Det er en fordel, hvis du har erfaring med nybyggeri og renovering, men det er ikke et krav.