Jobannonce: Elektriker til installation af ladestandere

Andel Lumen

Elektriker til installation af ladestandere

Kunne du tænke dig en hverdag på farten, hvor du opsætter ladestandere i hele Jylland? Og kommer du helt i stødet ved tanken om at tage aktiv del i den grønne omstilling?

Så har du nu mulighed for at få andel i et hav af spændende projekter i Jylland.

”Du vil virkelig opleve stor variation mellem projekterne: Den ene dag monterer du ladestandere alene på en parkeringsplads, og den næste indgår du i et team af flere elektrikere for at montere ladestandere på en større opgave,” fortæller afdelingsleder Claus Mortensen, som du vil referere til.