Jobannonce: Autismecenter Storstrøm søger tilkaldevikarer til aktivitetstilbud

Vordingborg Kommune

Autismecenter Storstrøm søger tilkaldevikarer til aktivitetstilbud

Næstved

Vores Aktivitetshus i Næstved søger engagerede tilkaldevikarer. Du får her mulighed for at indgå i en spændende hverdag fyldt med dejlige borgere og engagerede kollegaer.

Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for børn, unge og voksne med en autismespektrumforstyrrelse og består bl.a. af døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver.

Vores aktivitetshus er et dagtilbud til voksne under § 104. Vores arbejdsmetoder bygger på TEACCH-principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord. Borgerne i huset har brug for forskellige former for støtte og har ud over deres autisme forskellige komorbide lidelser.