Jobannonce: Vuggestuepædagoger, assistenter eller pædagogmedhjælpere søges til vuggestuegrupper i Skattekisten

Greve Kommune

Vuggestuepædagoger, assistenter eller pædagogmedhjælpere søges til vuggestuegrupper i Skattekisten

2 barselsvikariater og en fast stilling i vuggestuen er klar til at blive besat af omsorgsfulde og engagerede pædagoger

Skattekisten er et stort integreret dagtilbud for børn fra 0-6 år, som er beliggende i Greve midt by. Vi har 7 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper på 3-4 år og 3 storbørnsgrupper med de ældste børn på 5 år, samt 2 basisgrupper med 6 børn i hver, som er visiteret til gruppen fra hele Greve Kommune.

Vi søger nye kolleger, der har erfaring med arbejdet i en vuggestue og som brænder for relationsarbejde med de mindste børn. Du skal sammen med to stuekolleger skabe trygge og udviklende rammer for børnene.