Jobannonce: Kollega med flair for salg og interesse for indretning søges

Falke Granit ApS

Kollega med flair for salg og interesse for indretning søges

Hillerød

Vi har travlt og store ambitioner inden for rådgivning og salg af natursten. Derfor søger vi en resultatorienteret og serviceminded kollega til vores salgsteam, som har flair for kundekontakt og salg.

Som salgskonsulent skal du rådgive og inspirere kunden til den bedste løsning for lige netop dennes projekt. Hos os er ikke to projekter ens, og du vil derfor møde mange forskellige udfordringer, som opfordrer til kreative løsninger.

Fra vores kontor i Hillerød har vi mere end 10.000 kvm inspiration i form af plader i alverdens natursten og farver. Her vil du blive en del af et team på tre, hvor der er plads til en hverdag med snak om både løst og fast.