Jobannonce: Motiveres du af at formidle og lære fra dig?

Fredericia Maskinmesterskole

Motiveres du af at formidle og lære fra dig?

Esbjerg eller Fredericia

FMS søger nye undervisere til maskinmesteruddannelsen og automationsteknologuddannelsen med ansættelse i foråret 2023.

Vi søger 1-2 undervisere med mindst tre års erhvervserfaring. Det kan være fra drift og vedligehold af større tekniske anlæg, vedvarende energianlæg eller erfaring fra automationsbranchen. Har du erfaring med elektriske installationer og elforsyning, er det et ekstra plus.

Som ny underviser på FMS kommer du til at indgå i en faggruppe inden for dine kompetenceområder samt i diverse semesterteams, og der vil i det hele taget være stor faglig og pædagogisk sparring med resten af underviserstaben. Du kan have undervisningsopgaver på maskinmesteruddannelsen, automationsteknologuddannelsen, på diplomuddannelser samt i vores kursusafdeling.