Jobannonce: Lattermild pædagog med hjemmevejleder funktion søges til Bofælleskabet Wiedergården

Dragør Kommune

Lattermild pædagog med hjemmevejleder funktion søges til Bofælleskabet Wiedergården

Til et lille botilbud beliggende i Dragør Kommune, søges pr. 1. marts 2023 en pædagog 37 timer om ugen. Wiedergården er et § 105/85-botilbud med 5 beboere. Derudover ydes vejledning til 2 borgere efter SEL §85.

Beboerne i bofællesskabet er p.t. i alderen 51-64 år, med forskellige udfordringer indenfor, fortrinsvis udviklingshæmning, syndromer, senhjerneskader mv. i let til moderat grad.

Arbejdet består primært i, at vi støtter og vejleder borgerne i, hvordan de kan mestre livet i egen bolig med de udfordringer og/eller funktionsnedsættelser de har. Vi arbejder procesorienteret og anerkendende og sigter mod at arbejde efter neuropædagogiske teoretiske metoder. Arbejdet med beboerne foregår både én til én på hjemmedage og med den samlede gruppe i tilbuddets fællesbolig, hvor vi bl.a. laver aftensmad og spiser sammen.

Dragør Kommune