Jobannonce: Pædagogisk funktionsleder til botilbud med vokseværk

Den Sociale Virksomhed

Pædagogisk funktionsleder til botilbud med vokseværk

Birkerød

Pædagogisk funktionsleder med relations- og sagsbehandlerkompetencer til højt specialiseret botilbud, som udvider.

Kan du sætte faglig retning, og er du en dygtig personaleleder, der kan skabe tryghed og tydelighed i en ny organisering? Så er du den rette til at blive en del af Lyngdals lederteam.

Botilbuddet Lyngdal udvider med nye pladser og står over for en ny organisering, som er planlagt med opstart i foråret 2023. Ledergruppen skal udvides fra tre til fire, nye beboere skal flytte ind, og der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Lyngdal har brug for en sagsbehandler i vores lederteam, fordi vi har mange opgaver, som kræver særlig viden og indsigt på området, når vi fx samarbejder med kommunerne. I øjeblikket består lederteamet af tre personer med pædagogisk baggrund, og vi vil gerne fuldende lederfirkløveret med kompetencer i sagsbehandling.

Den Sociale Virksomhed