Jobannonce: Branchekendt butikschef til VVS-Eksperten A/S i Rønne

VVS-EKSPERTEN A/S

Branchekendt butikschef til VVS-Eksperten A/S i Rønne

Ved du alt om VVS- og el-artikler, har du ledelseserfaring og et godt salgsgen?

VVS-eksperten har nu 31 butikker fordelt over hele Danmark og er landets største aktør inden for salg af VVS-artikler til private og professionelle. Vores kernekompetence er energibesparende opvarmning (solenergi, pillefyr, kedler og varmepumper). Der er efterspørgsel på vores produkter og rådgivning - så vi vokser, og nu kan du komme til at stå i spidsen for en af vores butikker.

I dagligdagen indgår du på lige fod med dine medarbejdere i driften af butikken. Du bruger dit skarpe blik for behov og efterspørgsel, når du taler med kunderne om deres projekter og rådgiver om den bedste løsning. Salget er dit fra start til slut; du tager imod bestillingen, finder varerne frem og udleverer dem til kunden. Hverdagen er alsidig, og hver salgssituation unik.