Jobannonce: Dygtige udviklere til enhed i Odense

Gem
Sundhed.dk

Dygtige udviklere til enhed i Odense

Har du lyst til at arbejde i en organisation, der har ansvar for kritisk national it-infrastruktur inden for sundhedsområdet, og som leverer løsninger, der gør en forskel? Har du lyst til at bringe din faglighed i spil sammen med dygtige og dedikerede kolleger, der sammen løfter den nationale dagsorden på det digitale område og gør sundhed.dk til et endnu bedre sted for både borgere og sundhedsprofessionelle?

Som udvikler kommer du til at spille en central rolle i realiseringen af en ambitiøs strategi for udvikling af en ny forskningsinfrastruktur og kvalitetsudvikling i primærsektoren. Du lander i organisationen på et spændende tidspunkt, hvor mange store initiativer skal sættes i gang, og hvor du får rig mulighed for selv at sætte dit præg på jobbet og udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil få mulighed for at få ansvar for hele udviklingsprocessen fra idé til daglig produktion.