Jobannonce: Systemadministrator til PET's infrastrukturteam

Politiets Efterretningstjeneste

Systemadministrator til PET's infrastrukturteam

Søborg

Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at sætte fart på PET’s digitale udvikling? Så er du måske vores nye systemadministrator.

Som systemadministrator i PET skal du være med til at indfri vores ambition om at skabe et it-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder med nye teknologier for at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af vores kerneopgave, nemlig at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet. Det gælder, når vores livvagter skal beskytte VIP’er, når vores analytikere skal tygge store datamængder for at afdække nye trusler, og når vores Aktionsstyrke er ude på en hemmelig operation. Læs mere om vores ambitioner på digitaliseringsområdet her.