Jobannonce: Pædagogisk leder til Distriktsinstitutionen Kirstinebjerg, afdeling Børnehuset Savannen – GENOPSLAG

Fredericia Kommune

Pædagogisk leder til Distriktsinstitutionen Kirstinebjerg, afdeling Børnehuset Savannen – GENOPSLAG

Brænder du for, at gøre en forskel for det gode børneliv? Er du en dygtig og pædagogisk kvalitetsbevidst frontfigur, som kan lytte intenst, definere ramme og hjælpe og understøtte medarbejdere til handling? Har du mod, lyst, vilje og næres af samskabelse? Så er det dig, vi har brug for!

Vi ønsker en pædagogisk leder, der vil gøre sig umage og stå i spidsen som kulturskaber og rollemodel samt fastholde en kultur, der bærer præg af mod, lyst og vilje til at handle og eksperimentere, også selv om det ind imellem kan koste fejl.

Du bliver et fagligt fyrtårn for en velfungerende institution bestående af både uddannede pædagoger, pædagogmedhjælpere, en pædagogstuderende og en kostfaglig eneansvarlig. En skøn og dygtig flok med vidt forskellige kompetencer og erfaring.