Jobannonce: Skoleleder til Humble Skole

Langeland Kommune

Skoleleder til Humble Skole

Vil du være med til at udvikle og præge en lokalt forankret skole under landsbyordningen? Hvis du vil og kan omsætte vores værdier til konkret handling i hverdagen, så er det måske dig, vi søger. Vi leder efter en skoleleder, der kan skabe nye løsninger på kendte udfordringer. Du kan møde medarbejderne, hvor de er, og skabe positiv forandring gennem lederskab med mening.

Som øverste daglig ansvarlig på Humble Skole er du en del af hele Langeland. Du er en del af en helhed og har pligt og ret til at tænke i overordnede sammenhænge. På Langeland skaber vi rammerne sammen. Du skal være nysgerrig på særlige opgaver i uventede situationer, fx samarbejder skolen p.t. med Røde Kors om skole og dagtilbud for de ukrainske børn, der opholder sig på asylcentret.

Skolelederen er en afgørende faktor i vores beslutninger på såvel skoleområdet som andre fagområder. Derfor bidrager du til den tværfaglige og politiske dagsorden.