Jobannonce: Relationsstærk matematiklærer til NEXT 10. klasse

NEXT Uddannelse København

Relationsstærk matematiklærer til NEXT 10. klasse

Er du matematiklærer med stort M? Kan du lide at eksperimentere med nye undervisningsformer, formidle på nye måder, og synes du, at det lyder spændende at koble matematikken til værkstedsfag? Så er du den, vi søger.

Vi søger lige nu en ny matematiklærer til vores 10. klasser på Nørrebro og Østerbro, da vores nuværende dygtige lærer skal ud at rejse med familien.

Vi er en meget engageret lærergruppe, som har et stort drive og lyst til at arbejde med netop denne specifikke målgruppe. Vi arbejder hårdt for at nå vores mål med eleverne, og heldigvis har vi det sjovt, mens vi arbejder.