Jobannonce: Specialtilbuddet Firkanten - vi søger en pædagogmedhjælper, da vi udvider

Høje-Taastrup Kommune

Specialtilbuddet Firkanten - vi søger en pædagogmedhjælper, da vi udvider

Vi søger 1 pædagogmedhjælper på 30 timer om ugen til vores børnehave

Vi er et nyopstartet Specialtilbud i Høje Taastrup Kommune, som er i gang med at udvide vores børnehave med 8 pladser. Vi åbnede dørene i august 2021 og består af en børnehave og skoledel.

Målgruppen er børn primært indenfor autismespektret, som er på et tidligt til moderat kognitivt funktionsniveau, og børnehavebørnene er i alderen 3-6 år.

Det er en særlig opgave at starte et helt nyt specialtilbud. Det er en hverdag med masser af muligheder, udvikling og plads til idéer, og du skal kunne trives med mange forandringer og ting, der endnu ikke virker. Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er tæt, og hvor indstillingen er, at man hver især gør, hvad der skal til, for at få det hele til at fungere.