Jobannonce: Butiksassistent

GEORG JENSEN DAMASK

Butiksassistent

Aarhus

Brænder du for at skabe fantastiske kundeoplevelser i et smukt designunivers? Til vores butik i Aarhus søger vi en fleksibel og serviceminded butiksassistent, som kan sælge vores kvalitetstekstiler og samtidig formidle vores unikke historie.

Vores nye kollega skal sætte en ære i at skabe en god kundeoplevelse og give en god service til alle, der træder ind i butikken. Du skal vejlede kunderne til at vælge præcis det sengetøj, den dug og de håndklæder, de bliver gladest for. Samtidig skal du have lyst til at formidle fortællingen om vores designs og kvaliteter og historien om Georg Jensen Damask.

Du bliver en del af et team af søde mennesker, som glæder sig til at byde dig velkommen.