Jobannonce: Uddannet kloakmester søges

Danpipe A/S

Uddannet kloakmester søges

Holbæk

Er du interesseret i en bred kontaktflade og i at planlægge kloakrenoveringsopgaver? Bevarer du overblikket, er du overbevisende i din kommunikation, og forstår du rollen som professionel samarbejdspartner over for kunder? Så er det måske dig, vi har brug for?

Danpipe A/S er en del af Aarsleff-koncernen, der har lang erfaring med udførelse af strømpeforinger og strømperenovering. Denne erfaring bruger vi målrettet til opgaver med små kloakledninger, som vi udfører i hele landet.

Det vigtigste i rollen er en god og professionel håndtering af vores kunder og samarbejdspartnere. Du vil varetage kalkulation på vores opgaver og være med til at planlægge vores ressourcer. Du vil som kloakmester skulle opnå autorisation. Vores kunder er både private, boligforeninger, erhvervs- og kommunale kunder.