Jobannonce: Distriktsleder til hjemmeplejen i Distrikt Skærbæk

Tønder Kommune

Distriktsleder til hjemmeplejen i Distrikt Skærbæk

Skærbæk

Har du en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse og lyst til at arbejde med ledelse? Tør du udfordre den eksisterende måde at håndtere opgaverne på og har du økonomisk forståelse, og kan du skabe balance mellem ressourcer og opgaver? Så er det måske dig, vi søger.

I Tønder Kommune vil vi sikre kvaliteten i hjemmeplejen, samt et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Derfor søger vi pr. 1. december 2022, eller snarest herefter, en distriktsleder til hjemmeplejen i Skærbæk området.

I forvaltningen Pleje & Omsorg er vi gang med en proces, hvor der skal sættes yderligere fokus på samarbejdet mellem fagligheder og teamtænkning i ledelse. Målet er, at borgerne får større indflydelse og bedre mulighed for at forme deres eget liv. Det betyder at du skal indgå i et ledelsessamarbejde med de øvrige områder i Pleje & Omsorg.