Jobannonce: Administrativ medarbejder til Kommunikation & Hjælpemidler

Esbjerg Kommune

Administrativ medarbejder til Kommunikation & Hjælpemidler

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet og arbejdsglæde er i fokus

Vi har en stilling som administrativ medarbejder 30-37 timer om ugen med ansættelse fra 1. december 2022 eller efter aftale.

Kommunikation & Hjælpemidler er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum, og hvor vi arbejder engageret med vores opgaver. Målgruppen er borgere med nedsat funktionsevne indenfor følgende områder og emner; syn, høre, tale, stemme, hjerneskadede med kommunikative vanskeligheder samt udvalgte hjælpemiddelområder, bl.a. kropsbårne hjælpemidler.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Bogføringsopgaver
  • Budgetopfølgning
  • Receptionistopgaver som telefonbetjening og modtage borgere
  • Andre administrative opgaver
  • Mindre udviklingsopgaver i forhold til udvikling af det administrative område