Jobannonce: Arbejdsmiljøkonsulent til arbejdsmiljø, sundheds- og trivselsopgaver

Kolding Kommune

Arbejdsmiljøkonsulent til arbejdsmiljø, sundheds- og trivselsopgaver

I Kolding Kommune arbejder vi ud fra Visionen: Sammen designer vi livet. Det indebærer blandt andet, at vi har et særligt fokus på, hvordan verden ser ud fra et borgerperspektiv og at vi finder løsninger sammen med borgeren. Det betyder også, at designtænkning og design som metode er en vigtig del af vores arbejde. For HR betyder det, at vi altid forsøger at sætte os i ledere og medarbejderes sted og finde de løsninger, som giver mening på den enkelte arbejdsplads.

HR-afdelingen er fordelt på to teams, HR Organisationsudvikling og HR Rådgivning. Stillingen er i HR Organisationsudvikling. Her vil du få otte dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder med blandt andet arbejdsmiljø, sundhed, trivsel, kompetenceudvikling, rekruttering, lederudvikling, medarbejdersamtaler og organisationsudvikling.