Jobannonce: Ny foyerchef

Gem
Folketeatret
Ny foyerchef

Folketeatret, København

Er du en dygtig organisator, fyldt med energi og begejstring for teater, har du sans for at skabe stemning omkring arrangementer og lyst til at lede vores forhuspersonale, så læs mere her!

Som foyerchef får du ansvaret for foyeren, herunder 20 til 25 løstansatte foyermedarbejdere, som tager imod vores publikum, tjekker billetter, står i baren, serverer ved arrangementer og i det hele taget giver alle vores kunder og publikummer en god oplevelse.

Du får også ansvaret for den praktiske koordinering og gennemførsel af arrangementer samt planlægning, indkøb og indretning af foyeren ift. salg af merchandise, udsmykning osv.

Stillingen refererer til vores nye salgschef, som vi forventer at have ansat pr. 1. januar 2023.