Jobannonce: Kok/cater RTX 30 t/uge

Cheval Blanc Kantiner A/S

Kok/cater RTX 30 t/uge

Nørresundby

Kan du sætte hak ved følgende punkter?

  • Jeg brænder for at lave mad af højeste kvalitet med de bedste råvarer, sæsonen kan tilbyde
  • Jeg er faglært kok eller cater - gerne med erfaring fra kantinebranchen
  • Jeg har ja-tak!-hatten på, og formår selv at finde en løsning på mine problemer
  • Jeg nyder at arbejde i et køkken med fantastiske kolleger – det er endda okay, at nogle har dårlig humor, bare de har humor!

Hak i nul felter? Ærgerligt - så skal du ikke bruge mere krudt på at læse denne jobannonce.

Hak i alle felter: Så er det nu, du skal slå læselapperne ud – for så er det måske dig vi står og mangler!

Vi har en skøn kantine beliggende i Nørresundby med et fantastisk køkken og alt tilhørende udstyr. I køkkenet er vi 5 kollegaer, der dagligt laver mad til ca. 400 gæster – både morgenmad og frokost. Men vi savner, noget så gevaldigt, en ny kollega. Og her kommer du ind i billedet.

Cheval Blanc Kantiner A/S