Jobannonce: Praksispersonale 32-37 t/uge søges til en del af vores gode team

Brønshøj Lægecenter I/S

Praksispersonale 32-37 t/uge søges til en del af vores gode team

Vi søger en erfaren konsultationssygeplejerske eller personale med tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse til tiltrædelse snarest muligt. Praksiserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Brønshøj Lægecenter er en dynamisk almen lægepraksis med 3 praktiserende læger i kompagniskab. Vi har aktuelt ansat 1 lægesekretær og et hold af medicinstuderende.

Klinikken deltager i efteruddannelse af yngre læger, hvor vi løbende har 1-2 tilknyttet. Der er ca. 5000 patienter tilknyttet klinikken.

Vi lægger vægt på arbejdsglæde, smil og gode kollegiale relationer og selvfølgelig højt fagligt niveau og god patientomsorg. Vi har fokus på kommunikation og åben dialog med daglig mulighed for supervision på faglige problemstillinger.