Jobannonce: Visonær, erfaren og kompetent civilingeniør, ingeniør eller maskinmester

LyderJohnsen A/S søger for Crossbridge Energy A/S
Gem
LyderJohnsen A/S

Visonær, erfaren og kompetent civilingeniør, ingeniør eller maskinmester

Er det dig der skal stå i spidsen for de store anlægsstop/Turn Arounds på raffinaderiet?

Med reference til raffinaderiets overordnede ansvarlige for Turn Around & Projects bliver din primære opgave at planlægge, drive og facilitere de årlige nedlukningsprocesser (Turn Arounds). Her gennemføres planlagt vedligehold, lovpligtige eftersyn samt rengøring og udskiftninger af komponenter for at sikre en optimal og sikker drift af raffinaderiet.

Du vil indgå i et stærkt team af erfarne og kompetente kollegaer, og da de store nedlukninger har betydning for alle funktioner på raffinaderiet, vil du arbejde tæt sammen med kollegaer fra store dele af organisationen. Du bliver en nøgleperson i forhold til planlægning af projekterne og de daglige aktiviteter frem imod selve udførelsesfasen.