Jobannonce: Social- og sundhedsassistent

Fredensborg Kommune

Social- og sundhedsassistent

Humlebæk

Vi søger en dygtig social- og sundhedsassistent til vores aftenvagtsteam, der har fokus på omsorg og ønsker at skabe livskvalitet for beboerne.

På Skovgården arbejder vi med at skabe et hjem og ikke en institution, hvilket betyder, at vi i samarbejdet med beboerne har fokus på, at de bliver inddraget i dagligdagens gøremål i det omfang, de kan. Vi arbejder på at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne med udgangspunkt i beboernes ønsker.

Som social- og sundhedsassistent på Skovgården skal du støtte og motivere beboerne i deres daglige gøremål og være med til at skabe en meningsfuld hverdag i samarbejde med beboerne og dine kollegaer.