Jobannonce: HR-jurist til Ledelsessekretariatet

Østjyllands Politi

HR-jurist til Ledelsessekretariatet

Aarhus

Ledelsessekretariatet er en del af Østjyllands Politis stabsfunktion og har til opgave at understøtte politiets arbejde med at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne.

Som HR-jurist i Ledelsessekretariatet vil dine opgaver bl.a. bestå i at vejlede politikredsenes ledere i forhold til personalejuridiske emner, behandle diskretionære og disciplinære sager samt stå for opfølgning i forhold til borgerklager mv.

Du vil endvidere også behandle øvrige opgaver i Ledelsessekretariatet, herunder rådgive politikredsens øverste ledelse, øvrige ledere og medarbejdere om regelsæt, der relaterer sig til politiets arbejde, besvare folketingsspørgsmål og høringer fra andre myndigheder samt foretage konkret sagsbehandling.

Du vil derfor få en alsidig hverdag på en spændende og dynamisk arbejdsplads med udfordrende opgaver, ligesom du vil få en bred berøringsflade med hele organisationen og et stort organisationskendskab.