Jobannonce: Administrativ medarbejder til Anklagemyndigheden

Midt- og Vestjyllands Politi

Administrativ medarbejder til Anklagemyndigheden

Holstebro

Som medarbejder i Anklagemyndighedens Administrative Enhed er du med til at skabe retssikkerhed, tryghed og sikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en afdeling, som er under evig forandring. Vi har et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på flow, optimering, styring, kvalitet og tværfaglighed i opgaveløsningen og tryghed, rummelighed, fællesskab og godt humør.

Vores opgaver er bl.a. at klargøre og sende sager til retten, beramme sagerne og afslutte dem når de kommer tilbage efter domsafsigelsen, underretning til øvrige myndigheder bl.a. til Kriminalregisteret, Kriminalforsorgen og særmyndigheder mv. Opgaverne løses i et tæt og godt samarbejde med anklagemyndighedens øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere.