Jobannonce: Dagplejer

Fredensborg Kommune

Dagplejer

Bliv dagplejer og skab en tryg hverdag for byens yngste borgere.

Fredensborg Bysamfund søger dagplejere til Børnehusene Fredensborg.

Som dagplejer får du ikke bare et job, men bliver en del af en helt særlig livsstil, hvor omsorg, forældresamarbejde, læringsmiljøer og ikke mindst børn er i centrum.

Vi tager afsæt i, at rutiner og forudsigelighed er med til at skabe de bedste rammer for børn i alderen 0-3 år. Du bliver børnenes nærmeste omsorgsperson, og det er både dit nærvær og dit hjem, som danner rammen for dine 4 kommende dagplejebørns læring og trivsel. Herudover får du også et nært forældresamarbejde, som er med til at sikre en tryg hverdag for alle. Noget, som vi ved, at vores dagplejere vægter højt.