Jobannonce: Tagdækkerfaglærer til Audebo

EUC Nordvestsjælland

Tagdækkerfaglærer til Audebo

Holbæk

Er du en dygtig og erfaren tagdækker, og har du lyst til at prøve kræfter med et job som underviser? Så er du måske vores nye tagdækkerfaglærer.

Vi søger en faglærer, der har erfaring fra branchen og gerne med undervisningserfaring. Du brænder for at være med til at uddanne og efteruddanne unge og voksne inden for tagdækkerfaget. Det er vigtigt, at du er vant til at have mange bolde i luften, og at du kan strukturere din arbejdsdag.

Vi lægger vægt på, at du udviser et stort engagement både for tagdækkerfaget og i det pædagogiske arbejde. Vores elever og lærlinge kommer med forskellige forudsætninger – også på det sociale og personlige plan. Vi sætter pris på, at du sammen med kolleger kan tilpasse undervisningen således, at den tilgodeser elevernes forudsætninger, så de bliver så dygtige de kan, og at du er entusiastisk og autentisk.